Vores faglige fundament er årsagen til, at vi lykkes. Her har vi samlet de metoder og faglige tilgange, som vi arbejder ud fra.
Trancits faglighed forgrener sig ud i vores tre centre, hvor tilgangen bliver mere specialiseret efter målgruppe og evidensbaseret viden på området. Center for Housing First og Center for Støtte i eget hjem arbejder stærkt inspireret af Housing First, og vi både praktiserer og underviser ud fra de evidensbaserede bostøttemetoder CTI og ICM.
I Center for Særforstaltninger er vores afsæt rogivende pædagogik. Vi er inspireret af low arousal, LA 2 og afstemt pædagogik. Det betyder, at vi i vores tilgang har fokus på at tilpasse vores kommunikation, handlinger og krav til den enkelte borger. Vores tilgang understøtter borgerens mulighed for at bevare kontrol og low arousal, så konflikter forebygges.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi anvender de metoder, vi arbejder med.
Trancits faglige tilgang er overordnet set inspireret af recovery-orienteret rehabilitering. Vi forstår ’recovery’ som en personlig proces, som kan omfatte alle mennesker med alle former for funktionsnedsættelser.
Vi mener, at alle mennesker har ret til at bestemme så meget som muligt i eget liv. Med den rette støtte ønsker vi at bidrage til, at den enkelte opnår øget trivsel og mental sundhed i hverdagen. Herved forebygges udfordrende, problemskabende eller selvdestruktiv adfærd.
I praksis møder vi borgerne med en recovery-orienteret samt en empowerment-fokuseret tilgang. Det betyder, at vi har fokus på at understøtte, styrke og udvikle borgerens ressourcer og færdigheder, så der opstår det allerbedste afsæt for at mestre en selvstændig tilværelse og bevare kontrollen i eget liv.
Vores udgangspunkt er altid i den enkelte borgers oplevelse af sin egen situation, og fokus er på håb, mening og selvbestemmelse. På den måde understøtter vi borgerens personlige proces med at opnå et meningsfuldt liv – også med de begrænsninger, der måtte være som følge af psykiske og sociale vanskeligheder.
I Trancit arbejder vi inspireret af Housing First-tilgangen. Det gør vi først og fremmest fordi, at vi anser det at have en bolig som en basal menneskeret. I praksis oplever vi også, at boligen udgør det afgørende fundament for, at vi i samarbejde med borgerne kan understøtte deres selvstændige udvikling og opnå en meningsfuld tilværelse i trivsel.
Det er vores erfaring, at en stabiliseret boligsituation kan have en skadesreducerende effekt og skabe det overskud for borgeren, som det kræver at opstarte relevant behandling og den ønskede forandringsproces. Vi ser, at langt de fleste borgere – på trods af komplekse udfordringer – er i stand til at klare sig i egen bolig, hvis den rette støtte følger med.
For nogle borgere kan et CTI-forløb være den rette støtte. CTI er en case-management-metode, som er baseret på Housing First-tilgangens værdigrundlag. Metoden er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase. Det kan eksempelvis være overgangen fra hjemløshed eller et midlertidigt opholdssted og til egen bolig.
CTI-forløb er tidsafgrænset, og har typisk en varighed på 6-9 måneder – alt afhængigt af bevillingsgrundlag. Forløbet tager udgangspunkt i tre faser samt en indledende kontaktetableringsperiode. I forløbet er der særligt fokus på at understøtte borgeren i at reaktivere ressourcer samt at opbygge et støttenetværk.
CTI bygger på en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang til borgeren. Det betyder, at der tages udgangspunkt i, at borgeren selv er ekspert i eget liv samt egne ønsker og drømme.
Formålet med en CTI-indsats er overordnet set at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgeren, at styrke borgerens samlede livssituation og at understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen.
ICM-metoden bygger – ligesom CTI – på Housing First-tilgangens værdigrundlag. Metoden er evidensbaseret og funderet i en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang til borgeren.
Metoden henvender sig til borgere, der har brug for en intensiv og praktisk støtte i hverdagen, og som kun i nogen grad er i stand til at benytte sig af øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser. Et ICM-forløb er altid individuelt tilrettelagt til den enkelte, og der tages udgangspunkt i konkrete fokusområder, der er udvalgt af borgeren.
Indsatsen er tidsubegrænset, og fortsætter så længe borgeren har behov for støtten.
Formålet med ICM metoden er:
I Center for Særforanstaltninger er vores fokus på at møde den enkelte borger med en rogivende og afstemt tilgang. Vi har fokus på at understøtte low arousal og trivsel hos den enkelte. Det kræver, at vi tager ansvar for at tilpasse vores kommunikation, handlinger og krav. Vi forebygger, håndterer og evaluerer de konflikter, der måtte komme, så vi kan blive endnu bedre til at understøtte den enkelte i at rumme de udfordringer og betingelser, som hverdagen byder på. Derfor har vi hele tiden fokus på at afstemme omgivelserne bedst muligt med afsæt i borgerens aktuelle situation. Herved holdes stimuli og krav på et niveau, som optimerer den enkeltes funktionsniveau.
Vi er inspireret af LA 2-metodens grundtanker og redskaber, så vi bedst muligt kan varetage den pædagogiske indsats for borgere, der kan være udadreagerende. LA 2 er særligt velegnet til at understøtte forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder med affektudbrud – herunder vold og trusler om vold.
Vores rogivende tilgang bygger blandt andet på Bo Hejlskov Elvéns centrale principper for low arousal:
Den, der tager ansvar, kan påvirke.
Vi tror, at de borgere vi møder, som udgangspunkt gør deres bedste. Derfor må vi som fagprofessionelle tage ansvar for at påvirke de mennesker, vi arbejder med. Ellers øger vi risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. I stedet for at se på en borger som udadreagerende, har vi først og fremmest fokus på, at det er en borger, der har svært ved at styre sin arousal. Vi kan hjælpe borgeren med at ændre på dette gennem rammer, struktur, kommunikation og pædagogiske tiltag.
Den, der har kontrol over sig selv, kan samarbejde.
Hvis en borger mister kontrol over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der uhensigtsmæssig adfærd. Så hvis en konfliktsituation er ved at opstå, må vi som fagprofessionelle hjælpe borgeren til at genvinde kontrol. Det kan f.eks. ske gennem afledning eller nedsætning af krav.
Mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger.
Alle mennesker påvirkes af de følelser og stemninger, som de møder. Man kan sige, at vi mennesker smitter hinanden med følelser. Det gør sig særligt gældende for de borgere, vi arbejder med i Center for Særforanstaltninger. Derfor er vi også meget bevidste om vores professionelle fremtræden samt at have en afdæmpet praksistilgang, hvor vi udsender ro, som borgerne kan påvirkes af.
Eva Maria Darre
Faglig chef