Vidste du at langt de fleste borgere er i stand til at leve et selvstændigt liv i egen bolig, hvis den rette støtte følger med? Det gælder også for borgere med komplekse og sammensatte udfordringer.
Derfor har vi i Trancit specialiseret os i at finde egnede boliger, og i at tilbyde fleksible og helhedsorienterede indsatser, der er tilpasset den enkelte borgers individuelle behov.
Vores tilgang er inspireret af Recovery-orienteret rehabilitering, hvorfor vi har fokus på at fremme borgerens selvstændige potentiale med afsæt i drømme, håb og ønsker for fremtiden.
Det kan bestemt være et udfordrende område, men vores fokus ligger på at synliggøre og inddrage borgerens individuelle ressourcer og forudsætninger for hverdagsmestring. At identificere og benytte strategier til håndtering af hverdagens udfordringer og akutte kriser er helt afgørende for at opnå trivsel og en følelse af kontrol i eget liv. Derfor møder vi borgerne med en ressourcefokuseret tilgang, og en oprigtig tro på, at de kan lykkes med at leve et selvstændigt liv i egen bolig med mestring af hverdagens udfordringer.
For at undgå forværring af borgerens tilstand, tilbyder vi akut opstart og fleksible indsatser. Vores erfaring viser os, at borgernes udfordringer kan være flere og sammensatte, og derfor arbejder vi helhedsorienteret og med forståelse for at træde ind som det koordinerende led og tovholder. Dette for at skabe ro og overblik for borgeren såvel som øvrige parter.
Løbende opfølgning på vores indsatser er med til at sikre, at borgeren profiterer af støtten som tiltænkt. I takt med at borgerens selvstændige potentiale udvikles og støttebehovet mindskes, nedjusterer vi indsatsen. Hvis behovet ændrer sig, har vi omvendt også mulighed for fleksibelt at intensivere indsatsen.
Vi ønsker at understøtte myndighedens faglige vurderingsgrundlag, hvorfor vi arbejder med datastyring og systematisk dokumentering af vores indsatser.
Borger X har sammensatte psykosociale vanskeligheder samt en tilbagevendende misbrugsproblematik. Borger X har svært ved at indordne sig rammerne i sit nuværende botilbud, og der opstår ofte konflikter mellem borger X og øvrige medbeboere. Derfor vurderer botilbuddet ikke længere, at borger X er velplaceret. Borger X har tidligere boet i egen bolig, men endte på forsorgshjem, da borger X’s støttebehov viste sig at være mere omfattende end først antaget. Borger X har nemlig vanskeligt ved at udsætte sine behov og optræder med store følelsesmæssige udsving, hvis ikke hjælpen er tilgængelig, når behovet opstår. Dette har resulteret i flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling og gentagne konflikter med omgivelserne. Myndigheden står nu akut over for at skulle finde et nyt tilbud til borger X, som kan imødekomme behovet for en fleksibel og helhedsorienteret støtte samt en egnet bolig.
Vi tilbyder også rådgivning og vidensvisitter om støtte i eget hjem og boligsøgning.
Jes Dalsgaard
Daglig leder
Eva Maria Darre
Faglig chef